Destination Præstø Fjord logo.

Destination Præstø Fjord modtager bevilling til videreudvikling

Caroline Axen • 30. januar 2025

Destination Præstø Fjord modtager 150.000 kr. til videreudvikling af destinationen

Det er med stor glæde og begejstring, at vi kan annoncere, at foreningen Destination Præstø Fjord har modtaget en betydelig bevilling på 150.000 kr. til udviklingen af det spændende projekt "Kick Start Destination Præstø Fjord".


Bevillingen kommer fra Turismeforum i Vordingborg Kommune, hvor Møn-Sydsjælland Turistforeningen, Business Vordingborg og Vordingborg Kommune er repræsenteret.


Projektet "Kick Start Destination Præstø Fjord" har til formål at identificere og skabe en række udviklingsprojekter i destinationen, som skal danne det solide fundament, Destination Præstø Fjord vil bygge på i de kommende ti år fra 2025 til 2035.

For at sikre en målrettet og effektiv udvikling bygger projektet på fire centrale kerneområder, som er afgørende for destinationens fremtid:

  1. Identifikation af de forskellige overnatningsmuligheder, som destinationen kan tilbyde, og hvordan vi kan udvikle dem.
  2. Identifikation af mulighederne for en bæredygtig trafikal infrastruktur, der understøtter både lokale og besøgende.
  3. Veldefineret og målrettet kommunikation samt branding af destinationen for at tiltrække endnu flere besøgende.
  4. Styrkelsen af lokal opbakning til de fremtidige udviklingstiltag, så vi kan sikre en bred støttestruktur.


"Det er fantastiske nyheder," udtaler Caroline Axen. "Vi er en ambitiøs forening, som fokuserer på at skabe langsigtede værdier, og vi glæder os til at gå i gang med denne spændende opgave." Midlerne må udelukkende bruges på projektudviklingen og projektet skal være afsluttet i 2025.

Af Caroline Axen 3. april 2025
Tak for en dejlig medlemsaften
Tre kvinder holder flag oppe i Præstø indre by.
Af Caroline Axen 18. marts 2025
Foreningen Destination Præstø Fjord fylder 1 år!
Billede af muldiverset som set fra drone perspektiv med marker, træer og huse på billedet.
Af Caroline Axen 3. marts 2025
Medlemsaften og generalforsamling
Feddet Strand Resort set fra oven
Af Caroline Axen 6. december 2024
Er du synlig på Visit Sydsjælland & Møn?
Af Caroline Axen 25. oktober 2024
Foreningens første medlemsaften på Café Mocca
Af Caroline Axen 3. september 2024
Foreningen har nu over 100 medlemmer
Af Caroline Axen 20. marts 2024
Foreningen Destination Præstø Fjord er nu en realitet
Flere indlæg
Share by: